Hvad er Fun Camp?

Fun Camp er en uges sommerlejr fuld af oplevelser, som skal give en forsmag på livet på en efterskole.

En uge med sjov

Hele ugen er programlagt med sjove og udfordrende aktiviteter i faste og trygge rammer.

På Fun Camp skal man kunne lide at lege, spille, konkurrere, bevæge sig og have lyst til at være sammen med jævnaldrende.

Deltagerne indkvarteres på dobbeltværelser på efterskolen og spiser sundt og varieret i skolens spisesal.

Alle hjælper med afrydning og opvask én gang i løbet af ugen.

Vi brænder for legen, spillet og efterskolelivet og for at give deltagerne en uforglemmelig sommeroplevelse.

Det sociale liv, nye venskaber og fællesskabet er målet - leg og idræt er midlet.

Hvem kan deltage?

Alle drenge og piger, der afslutter 5. kl., 6. kl. eller 7. kl. juni 2014. Desuden er det muligt at deltage, hvis man afslutter 8. klasse og har været på Fun Camp før.

Hvem er vi?

Fun Camp så dagens lys i sommeren 2003, hvor Rasmus Bak samlede en flok gode højskolevenner og startede dette projekt. Siden da har Fun Camp i samarbejde med Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole forsøgt at give børn en forsmag på efterskolelivet.


Fun Camp er uafhængig af religion, politiske partier, græsrodsbevægelser o.lign.


Leder- og instruktørteamet består fortrinsvis af læreruddannede og lærerstuderende unge mennesker, som alle brænder for at formidle oplevelsen af at gå på efterskole på den bedst tænkelige måde.

Der er tilsyn hele døgnet.

Dagsprogram

Et almindeligt dagsprogram ser således ud:

08.00: Morgenmad.
09.00: Aktiviteter.
12.30: Frokost.
14.00: Aktiviteter.
18.30: Aftensmad.
19.30: Aftensamling.
22.15: Alle er på deres gang.
22.45: Alt lys slukket.

Fun Camp

Telefon: 61 66 66 97

Mail: info@funcamp.dk

Facebook

Følg Fun Camp i dag

Find os her