fbpx

Fun Camp er en uges sommerlejr med leg, idræt og sjov på efterskole. For andet år i træk har ideen samlet en skole fuld af potentielle efterskole-elever

​Af Per Vinter

​Hvad gør man, når man har en stor tom, efterskole med tilhørende idrætshal og boldbaner i sommerferien? Man får en idé, der både skaber aktivitet og samtidig er god reklame for et efterskoleophold.

Det har Vivild Idrætsefterskole gjort de sidste to sommerferier. Fun Camp er navnet på en uges sommerlejr med masser af idræts- og friluftsaktiviteter for både piger og drenge fra 5. – 7. klasse. På Fun Camp skal man kunne li’ at lege, spille, konkurrere, bevæges sig og have lyst til at være sammen med jævnaldrende.

Børnene bor og spiser på skolen, og på den måde får de en forsmag på efterskolelivet. Forstander for Vivild Idrætsefterskole, Carsten Holvad, er meget glad for initiativet, som han og hans kone Helle har taget sammen med nogle unge idrætsstuderende fra Århus.

»Fun Camp startede sidste år, hvor vi havde et hold med cirka 60 deltagere. Fun Camp ledes og styres suverænt af nogle unge, dynamiske idrætsstuderende. Det er engagement og seriøsitet, og en kanonuge for de børn, der er med.

Fun Camp er for os det at være på forkant med at få elever, og alt i alt handler det jo om at blive set,« siger Carsten Holvad. Efterskolen er pt. fyldt op halvandet år før skolestart, så det er ikke af et øjeblikkeligt behov, at man har lavet Fun Camp.

Men på lang sigt handler det om at synliggøre skolen. »Vi har også gjort meget ud af at dyrke den lokale presse, så folk herude ved, hvem vi er. Det handler om at lave et godt produkt – en god efterskole.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *